Til Mouritsen A/S i Vejle, søger vi en nysgerrig og selvstændig allround kontorelev. Du vil få en spændende hverdag med varierende opgaver. Hos os får du mulighed for at arbejde i en værdibaseret, dynamisk og uhøjtidelig vækstvirksomhed, og bliver under hele dit uddannelsesforløb udviklet fagligt og personligt.
Vi lægger stor vægt på, at du får en bred uddannelse, og får indblik i hele værdikæden, og der vil være stor fokus på at udvikle dig som person og sikre dig fagligt spændende opgaver. Som allround kontorelev gennemgår du en praktisk uddannelse, der strækker sig over to år. Sideløbende med din praktiske oplæring følger du obligatorisk skoleundervisning, og i løbet af uddannelsen, får du gradvist et større ansvar og flere selvstændige arbejdsopgaver. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du vil få afvekslende arbejdsopgaver i forskellige afdelinger, bestående af rutineprægede opgaver, men også opgaver, hvor du er med til at skabe nyt. Målet er at give dig et bredt indblik i hele organisationen samt samspillet mellem forskellige kontorfunktioner.
Om dig
Vi forventer, at du har bestået/ eller snart består en af følgende:
EUD, EUX , HHX, HTX, STX eller HF suppleret med et fem ugers grundforløb (EUS)
Du har evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker, da du kommer til at få opgaver i forskellige funktioner. Du arbejder struktureret og systematisk, og er opsøgende i forhold til opgaver og udfordringer.
Du er engageret i de ting, du laver og tager ansvar for dine opgaver, Du har et godt humør, og ser det som en naturlig ting at være en af frontløberne i relation til digitaliseringen af arbejdspladsen. Du begår dig godt på engelsk og dansk i både skrift og tale.
Hvorfor skal du vælge os?
Du skal vælge os som din nye arbejdsplads:
Hvis du ønsker at arbejde i en virksomhed, hvor der er en høj grad af medarbejderinvolvering i arbejdet og høj fokus på trivsel
Hvis du sætter pris på et bredt samarbejde på tværs af jobfunktioner og afdelinger med det fælles mål at skabe resultater sammen
Hvis du trives i et uformelt, rummeligt og humørfyldt arbejdsmiljø med plads til dine behov og din udvikling
Hvis du trives i en værdibaseret, dynamisk organisation med korte beslutningsveje
Er du interesseret?
Er du klar til en udfordrende hverdag i et i dynamisk miljø med mange muligheder for at lære samt bidrage aktivt i opgaveløsningen, så ser vi frem til at modtage din ansøgning, (del-)eksamenspapirer og dit CV hurtigst muligt på job@mouritsen.com mrk. Kontorelev allround. Hvis du hellere vil sende os en kort video, hvor du præsenterer dig selv, er du også velkommen til det. Er du endnu ikke færdig med din uddannelse, så venter vi gerne på den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Ditlev Nygaard på 22205675 eller adn@mouritsen.com
Om Mouritsen A/S
Mouritsen A/S (Tidligere Airtech A/S og Pieter Mouritsen A/S) ligger i Vejle, og er med sine 35 dygtige medarbejdere specialiseret i maskiner til væskehåndterings- og overfladebehandlingsløsninger til offshore-, vind- og den klassiske industri. Mouritsen A/S har stor erfaring og knowhow inden for overfladebehandling og væsker. De leverer både 3. parts produkter og egenudviklede løsninger med udgangspunkt i standard-komponenter fra deres internationale partnere. Forretningen er opbygget omkring rådgivning om produktporteføljen, serviceaftaler samt salg af udstyr, som fx pumper og anlæg til håndtering, dosering og blanding af maling, lim og kompositter. Læs mere om virksomheden på www.mouritsen.com