Er du vores nye interne sælger?

Hvorfor skal du vælge os?

Du skal vælge os som din nye arbejdsplads:

  • Hvis du ønsker at arbejde i en virksomhed, hvor der er en høj grad af medarbejderinvolvering i arbejdet og høj fokus på trivsel

  • Hvis du sætter pris på et bredt samarbejde på tværs af jobfunktioner og afdelinger med det fælles mål at skabe resultater sammen

  • Hvis du trives i et uformelt, rummeligt og humørfyldt arbejdsmiljø med plads til dine behov og din udvikling

  • Hvis du trives i en dynamisk organisation med korte beslutningsveje

Om jobbet

Med reference til vores Chief Sales Officer (CSO) kommer du til at få en vigtig salgs- og supportrolle i vores salgsteam bestående af 6 personer, med det fælles mål at skabe, udvikle og vedligeholde langvarige kunderelationer. Du får en central rolle med mange interne berøringsflader, ligesom du bliver en del af vores primære kontaktpunkt ud mod kunderne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Salg af udstyr til maling, sandblæsning og metallisering, procespumper samt udstyr til lim og komposit - herunder også reservedele og forbrugsvarer

  • Ordre- og tilbudsekspedition for Mouritsens kunder

  • Gennemføre salg og udlejning af virksomhedens produkter til nye og eksisterende kunder

  • Håndtere af udlejningsprojekter og -leverancer til offshore olie og gasindustrien

  • Fungere som back-office for vores eksterne sælgere

  • Foretage rapportering i ReadUnit og WebCRM

  • Behandling af servicesager

  • Oprettelse i og vedligehold af stamdata i ReadUnit og WebCRM

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant merkantil eller teknisk uddannelse og/eller erfaring med salg og kundedialog - gerne fra branchen. Du har erfaring med industrielt salg af tekniske produkter og løsninger, og du arbejder struktureret og vedholdende med en professionel tilgang til opgaverne. Endvidere kommunikerer du ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale. Du er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver, og giver ikke op før en opgave er helt løst. Du har en positiv tilgang til dit arbejde og trives i en salgs-og supportrolle med en bred kontaktflade både i relation til vores kunder, salgsteamet samt øvrige afdelinger i Mouritsen.

Vi ser frem til at høre fra dig

Er du klar til en spændende hverdag i et i dynamisk miljø med mange muligheder for at bidrage og udvikle dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV via Quickapply hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CSO Jacob Axelsen på+45 2783 4654 eller mail Jax@mouritsen.com.

Om Mouritsen A/S

Mouritsen A/S er etableret i 2003 under navnet Pieter Mouritsen A/S og fik sit nuværende navn Mouritsen A/S i 2020 i forlængelse af en fusion med søsterselskabet Airtech A/S. Virksomheden har 35 dygtige medarbejdere og ligger i Vejle med eget værksted samt trænings- og kompetencecenter. Mouritsen er specialiseret i at levere udstyr, løsninger og services indenfor overfladebehandling, væskehåndtering og specialmaskiner til vindmølleindustrien, den generelle industri samt Offshore Energy. Virksomheden der har en rigtig god økonomi, og har leveret et af de bedste resultater i et svært 2020 og er i første fase af en ambitiøs vækststrategi, vedtaget i fællesskab af ledelse, ejere og bestyrelse. Læs mere om virksomheden på www.mouritsen.com

Vi er klar til at hjælpe dig
Kontakt os på telefon eller email