Ultralydsrensning er en oplagt metode til afrensning af komplekse og sarte emner uanset overfladetype. Du undgår manuel rengøring med kraftige kemikalier til fordel for en lukket proces, der sikrer en effektiv og ensartet resultat hver gang.
Når man afrenser med ultralyd, benytter man ultralydsbølger med en frekvens på 21,5-130 kHz afhængigt af applikationen og det pågældende emne. Derved kan man fjerne blandt andet malingrester, kølesmøremidler, olie, rust, kalk mv.
Ultralydsrensning er en nænsom proces, der er velegnet til bl.a. rustfrie overflader og aluminium, men det kan være alle typer overflader – også plast, metaller, kompositter mv. Du er sikret en effektiv og nænsom overfladerensning, hvor man eksempelvis kan justere på frekvens og temperatur afhængigt af applikationen. Samtidig foregår rensningen i en lukket proces uden brug af miljøskadelige kemikalier.
Ultralydsrensning foregår i et tankkammer, der er fyldt med rengøringsvæske. Heri nedsænkes de emner, der skal renses. Selve rensningen foregår via en ultralydstransducer, som genererer højfrekvente lydbølger. Disse lydbølger skaber vibrationer, der fører til implosioner af mikroskopiske bobler i rengøringsvæsken, som så igen skaber bittesmå trykbølger i væsken. Via disse trykbølger løsnes eventuelle urenheder fra emnets overflade.
Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker rådgivning om ultralydsrensning. Vi giver naturligvis også gerne et tilbud, hvis du står med en konkret opgave.
Ultralydsrensning
Bordmodel op til 25 ltr.
Industrimodel op til 150 ltr.
Heavy duty model op til 508 ltr.