Gruppebillede

Trivselsbingo i bussen – det skal være sjovt at gå på arbejde!

Vi går ikke på arbejde for at blive glade. Vi går på arbejde for at arbejde. Men når vi er glade, arbejder vi bedre.

Hos Mouritsen gør vi tingene lidt anderledes. I stedet for en traditionel julefrokost var alle medarbejdere i Mouritsen i Hamborg i første weekend af november 2021.

Mouritsen vokser og efter tilgang af en masse nye kolleger, var formålet med denne udvidede julefrokost at styrke holdånden samt lære hinanden bedre at kende på tværs af jobs og afdelinger gennem fælles, sjove oplevelser af både faglig og social karakter.

I vores arbejde med at omsætte vores 3 definerede værdier:

  • Kvalitet

  • Den gode arbejdsplads

  • Ansvarlighed

havde vi allerede i sensommeren på et personalemøde brugt leg og medarbejderinvolvering som vitale elementer i at få omsat vores ”skueværdier” til konkrete ”brugsværdier”, som medarbejderne kan støtte sig til i deres daglige arbejde.

På vores tur til Hamborg valgte vi meget passende at arbejde med værdien ”Den gode arbejdsplads”. Før turen blev medarbejdere og ledere interviewet om, hvad en god arbejdsplads er for dem. Medarbejdernes ord og sætninger som eksempelvis, handlekraft, gode økonomiske resultater, humor, god tone og respekt, fællesskab, lave tingene ordentligt første gang og en lang række andre ord - i alt 100, blev brugt som spillefelter på trivselsbingo-pladerne.

Torben & Lars

På den måde gik blandingen af leg og seriøsitet op i en højere enhed i arbejdet med at få konkretiseret og synliggjort vores værdier. Entusiasmen var stor, og det indre legebarn fik frit spil – ikke mindst, hos de heldige vindere af præmier og sidegevinster.

Anne & Lotte

Med Hotel Hafen som base, indeholdt turen til Hamborg også et besøg på AIRBUS fabrikkerne syd for Hamborg, et besøg på Prototypemuseum til stor glæde for alle bilentusiaster, en sightseeing rundtur i en ”sejlende bus”- både på land og til vands, en musikquiz samt mindeværdige restaurantbesøg.

Med en masse ny fælles energi og gode oplevelser i bagagen, tager vi igen fat på alle de spændende opgaver der venter, ligesom vi ufortrødent fortsætter vores arbejde med at konkretisere vores værdier samt finde gode måder til at visualisere og følge op på, hvor gode vi er til at leve vores værdier.

Er du nysgerrig på, hvordan og hvorfor vi arbejder med værdier hos Mouritsen? Læs med her .

Vi er klar til at hjælpe dig
Kontakt os på telefon eller email