På Syd Arne-feltet i Nordsøen har INEOS-koncernen anvendt vores PM2100 nitrogengenerator til at producere nitrogen on-site i forbindelse med et specifikt projekt. Nitrogenproduktion on-site reducerer klimaaftrykket og sikrer en stabil produktion af nitrogen af højeste kvalitet.
Kunde
INEOS
Lokation
Esbjerg, Danmark
Forretningsområde
Offshore Energy
Nitrogen
Produkt
PM2100 Nitrogen
Nitrogen er et vigtigt råstof i mange af de processer, der foregår på en offshore olie- og gasplatform.
Men det er også forbundet med høje omkostninger og en væsentlig risiko for forsinkelser at få leveret flydende nitrogen på flaske inde fra fastlandet. Derfor kan det ofte betale sig at producere nitrogenen on-site og on-demand, så man er sikret stabile leverancer.
Her kan Mouritsens egenudviklede PM2100 nitrogengenerator være et værdifuldt værktøj for mange olie- og gasproducerende virksomheder.
Undgår risiko for forsinkelser
Det er eksempelvis tilfældet hos en af verdens førende kemivirksomheder, INEOS, som har anvendt vores nitrogengenerator i forbindelse med et konkret projekt på den danske del af Syd Arne-olie- og gasfeltet, som INEOS ejer størstedelen af.
Her leverer PM2100 nitrogen af højeste kvalitet – direkte fra generatoren. Dermed slipper INEOS for at få transporteret nitrogenen på flaske inde fra fastlandet, hvilket ville have øget risikoen for fejl og mangler og risikeret at forsinke og dermed fordyre projektet på grund af forsinkede leverancer som følge af eksempelvis dårligt vejr under transporten.
Over 40.000 driftstimer mellem planlagt vedligehold
PM2100-nitrogengeneratoren kan producere nitrogen op til 99,9 % renhed med et flow på 500 m³/h og et tryk op til 9 bar.
Generatoren er blandt andet kendetegnet ved, at den i udgangspunktet kan producere mere end 1,3 millioner flasker nitrogen, før der er behov for vedligehold af anlægget. Dermed er der over 40.000 driftstimer mellem planlagt vedligehold.
Med PM2100 er du således sikret:
On-site nitrogenproduktion 24 timer i døgnet
Stabil nitrogenproduktion på op til 500 m³/time og et tryk op til 9 bar
En renhedsgrad på mellem 95,0 % og 99,9 %
Reducerede transportomkostninger i forhold til brug af trykflasker
Udstyr, der er certificeret i henhold til ATEX-zone 2 og dermed godkendt til drift i eksplosionsfarlige områder
Levering i offshore-container (DNVGL-ST-271) (L*W*H) 3200*2438*2900 mm
En driftssikker løsning med meget lidt vedligehold
Lav vægt per m – mindre end ét ton per m
En pladsbesparende løsning, der frigør plads på dækket, fordi man undgår racks med nitrogen-trykflasker
Forbedret sikkerhed
Reduceret CO -aftryk