FAT

Hos Mouritsen A/S er ingen FAT-tests ens

Vi udfører FAT-tests på samtlige projekter. Også de mindre. Ikke fordi vi nødvendigvis skal – men fordi det simpelthen bare giver mening i forhold til kvalitet og effektivitet.

Kvalitet er en del af Mouritsens DNA.

Derfor har vi et princip om, at vi gennemfører FAT-tests (Factory Acceptance
Tests) på samtlige projekter, der involverer tilpasning eller designændringer af
et anlæg. Også på mindre og mellemstore projekter, hvor det ikke
nødvendigvis er et krav fra kundens side med en FAT-test.

”Mange virksomheder laver FAT-tests for at imødekomme kundens krav. Vi
laver dem for at imødekomme vores egne kvalitetskrav. Nogle gange ved
kunden sådan set ikke en gang, hvilke parametre vi tester efter, fordi vi tester
op mod det gældende maskindirektiv,” forklarer Lars Brogaard Lübker, CTO hos
Mouritsen A/S.

En rejse i øget kvalitet og effektivitet En FAT-test er grundlæggende en evaluering af en færdigbygget maskine eller
udstyr for at sikre, at løsningens forskellige komponenter fungerer, som de
skal, og at der ikke er nogle risici forbundet med at tage maskinen eller
udstyret i brug.

En sådan FAT-tests gennemføres typisk på leverandørens værksted og er hos
Mouritsen A/S en kombination af funktionstests og risici-tests. Vores
specialister gennemgår minutiøst anlægget for at sikre, at der er taget hånd
om alle risici identificeret i risikovurderingen.

”Vi stiller hele anlægget op i vores værksted for at sikre os, at det fungerer
efter hensigten. Vi sparer opsætningstid ude hos kunden, og samtidig opnår vi
en vis sikkerhed for, at anlægget fungerer, som det skal,” siger Lars Brogaard
Lübker og uddyber:

”Det er en rejse i at øge kvaliteten men også effektiviteten. For det er meget
nemmere at fange fejlen ude på ens eget værksted end ude i kundens
produktion. Det er også derfor, at hos os er en FAT-test en meget dynamisk
størrelse, der skræddersyes til det pågældende projekt.”

Fast projektmodel med tværfagligt projektteam
Den strukturerede brug af FAT-tests er ifølge Lars Lübker en logisk konsekvens
af Mouritsens rolle som projektudviklingsvirksomhed med en fast projektmodel
og udførligt beskrevne processer.

VIL DU VIDE MERE? Læs om hvordan et  2KE-maleanlæg fra Graco  har forbedret en lang række processer hos produktionsvirksomheden Alcumatic og  kontakt os i dag .

Vi er klar til at hjælpe dig
Kontakt os på telefon eller email