Er du vores nye servicetekniker?

Har du en solid teknisk erfaring og en håndværksmæssig uddannelse som eks. elektriker, elektromekaniker, automekaniker eller lignende, med en analytisk tilgang til løsning af opgaver og fejlsøgning, og ønsker du en udfordrende og spændende hverdag i en vækstvirksomhed - så er det måske dig, vi står og mangler.

Vi har travlt og søger derfor endnu en dygtig servicetekniker til at indgå i vores team af dygtige og erfarne serviceteknikere, der på nuværende tidspunkt består af 8 teknikere. Du vil hovedsageligt udføre dit arbejde på vores værksted i Vejle, men der kan forekomme rejseaktivitet i mindre omfang

Om jobbet

Som servicetekniker hos os får du et meget selvstændigt job, hvor dine opgaver bl.a. vil være:

  • Foretage vedligehold, forbedringer og fejlsøgning på udstyr, værktøj og bygninger

  • Udføre serviceydelser indenfor opsætning, drift af udstyr, service, vedligehold og reparationer

  • Dokumentation i forbindelse med vedligehold, forbedringer og fejlsøgning på udlejningsudstyr.

  • Opbygning og montage i forbindelse med nyt udstyr og udarbejde dokumentation på dette.

Din faglige profil

Vi forestiller os, at du har en teknisk håndværksmæssig uddannelse som eks. elektriker, elektromekaniker, automekaniker eller lignende, men det vigtigste er, at du kan favne bredt og løse mange forskellige opgaver indenfor montage, vedligehold og fejlsøgning i relation til både elektrisk og mekanisk udstyr.

At arbejde med kvalitetsledelse, dokumentation og gængse IT-systemer falder dig naturligt, og vi forestiller os at du har erfaring fra en teknisk virksomhed, gerne indenfor overfladebehandling, men dette er ikke et krav. Har du viden om ATEX-direktiver, er det også en fordel.

Foruden dansk behersker du engelsk i skrift og tale.

Din personlighed

Vi forventer at du er:

  • Positiv og engageret med ”gå-på” mod

  • Samarbejdsorienteret

  • Kvalitets- og ansvarsbevidst

  • Systematisk og struktureret

  • Fleksibel, da der kan forekomme overarbejde og skiftende arbejdstider i forbindelse med jobbets udførelse

Vi tilbyder

Du tilbydes et job med en spændende og afvekslende hverdag i en vækstvirksomhed, hvor du vil få et tæt samarbejde med erfarne kolleger i et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø

Interesseret?

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning via jobindex Quickapply

Bemærk venligst, at kun ansøgninger modtaget ad denne vej vil blive behandlet og taget med i betragtning.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning til os hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte CTO, Lars Lübker på tlf. 53614664.

Om Mouritsen A/S

Mouritsen A/S er etableret i 2003 under navnet Pieter Mouritsen A/S og fik sit nuværende navn Mouritsen A/S i 2020 i forlængelse af en fusion med søsterselskabet Airtech A/S. Virksomheden har 35 dygtige medarbejdere og ligger i Vejle med eget værksted samt trænings- og kompetencecenter. Mouritsen er specialiseret i at levere udstyr, løsninger og services indenfor overfladebehandling, væskehåndtering og specialmaskiner til vindmølleindustrien, den generelle industri samt Offshore Energy. Virksomheden der har en rigtig god økonomi, og har leveret et af de bedste resultater i et svært 2020 og er i første fase af en ambitiøs vækststrategi, vedtaget i fællesskab af ledelse, ejere og bestyrelse. Læs mere om virksomheden på www.mouritsen.com

Vi er klar til at hjælpe dig
Kontakt os på telefon eller email