2KE maleanlæg banner

2K-maleanlæg reducerer spild og forbedrer arbejdsmiljøet

Overfladebehandlingsspecialisten Alcumatic har investeret i et nyt moderne Graco 2KE-maleanlæg for i endnu højere grad at kunne honorere både egne og kundernes krav til kvalitet og bæredygtig produktion via brugen af vandbaseret maling. Samtidig er anlægget med til at automatisere manuelle processer i produktionen og forbedre arbejdsmiljøet.

Client

Alcumatic A/S

Location

Søndeborg, Danmark

Business area

Surface treatment

Product

Graco 2KE maleanlæg

Bedre arbejdsmiljø og højere kvalitet.

Et 2KE-maleanlæg fra Graco har forbedret en lang række processer hos produktionsvirksomheden Alcumatic, der specialiserer sig i trykstøbning, bearbejdning og overfladebehandling i aluminium.

"Anlægget – som Mouritsen har skræddersyet til Alcumatics behov - har således bidraget til både et bedre arbejdsmiljø og en højere kvalitet"

, fortæller administrerende direktør i Alcumatic, Johannes Hyldgård Jakobsen.

”Vi har opnået et bedre arbejdsmiljø og en mere automatiseret håndtering, og så har vi lavet nogle forbedringer i forhold til miljø og spild. Endelig har vi opnået en betydeligt mere stabil proces i forhold til lagtykkelse.”

Stort projekt krævede nye løsninger

Den Sønderborg-baserede virksomhed har en historie, der går årtier tilbage, og Alcumatic er i dag en moderne, kvalitetsorienteret virksomhed, som servicerer kunder i Danmark og hele Norden.

Behovet for et moderne 2K-maleanlæg opstod i forbindelse med et projekt, der involverer tokomponentlakering af nogle ganske komplekse emner for en stor industrivirksomhed – ovenikøbet i meget høje stykantal.

Her var der udfordringer med at få den traditionelle maling til at hæfte ordentligt i henhold til kundens kvalitetskrav, hvorfor der var et ønske om at overgå til vandbaseret maling, da det samtidig er betydeligt mere miljøvenligt end traditionel maling.

Derfor var der behov for en automatiseret løsning til håndtering af netop vandbaseret maling, hvor anlægget selv blander hærder i malingen og samtidig sikrer et minimalt spild – vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten.

”Det tog lang tid at finde den rigtige løsning. Men takket være kyndig rådgivning fra Mouritsen er vi sikre på, at vi nu har fundet sådan en løsning med Graco-anlægget. Anlægget er supersimpelt at betjene, og samtidig er der ikke noget spild, fordi anlægget selv sørger for den korrekte blanding mellem hærder og base,”

forklarer Chris Claudi Pedersen, industrilakere hos Alcumatic.

Graco Banner Moment 2

Værdien af rigtig rådgivning

Vi har mange års erfaring med at levere og servicere anlæg fra Graco, og netop vores service og tilgængelighed var da også én af de primære årsager til, at Alcumatic valgte Mouritsen som leverandør.

Graco Banner Moment 4

”Hvis vi har et problem, kan vi i løbet af ganske få timer få hjælp. Og det, der især er vigtigt for mig med den indkøbssituation, jeg sidder i, er, at vi har fået den rigtige rådgivning,”

fortæller Johannes Hyldgård Jakobsen.

Dataopsamling som sidegevinst

Han oplever, at dataopsamling og den indsigt, der kan tilgås via Gracos 2KE PLC panel, er et område, som kunderne i stigende grad efterspørger. Derfor er han også glad for de muligheder, som Graco-anlægget tilbyder.

”Vi er nu i stand til at opsamle data. Så når vi fremadrettet skal arbejde med optimering af vores miljø og begrænse vores spild af materialer, så ved vi præcist, hvad vi rent faktisk forbruger i produktionen,”

forklarer Johannes Hyldgård Jakobsen.


”Jeg vil sige, at med den investering vi har foretaget her, føler jeg, at vi har fremtidssikret vores vådlakeringsproces,”

slutter den administrerende direktør.

Graco Banner Moment 3
2KE amleanlæg
We are ready to help you
Contact us by phone or e-mail